Der vises 24/24

Nyeste oplevelser

Bindeballestien i Vejle Ådal

Indsendt af Susanne Møller

Bindeballestien går gennem ådalen og tilbyder fantastiske oplevelser med nærhed til den store å, bakker og enge. Eventyrlig og en 10'er i naturoplevelse, er udsagn hørt idag på ruten. Ruten kan nydes til fods, på cykel, alene eller sammen med vennerne. Er du dårlig gående, kan du parkere tæt på og derefter gå dig en tur.

Haraldskær

Indsendt af Karin Pedersen

Vidunderligt beliggende smukt sted. Naturen har så meget at byde på her, med smukke højdedrag, lavninger og udsigter. En rask travetur i sen eftermiddagssol med glimt fra åen og græssende kvæg på grønne skrånibger

Vejle Ådal

Indsendt af Heidi Aasborg

Fra himmelpinden i Vejle er der en smuk udsigt over Ådalen og engsøen. Der er lavet infoskilte om istiden og naturstier hvor du “kravler” højt op for at få den smukke udsigt. Hvis du har børn ligger der også en naturlegeplads og der er en mountainbikebane der er anbefalelsesværdig.

Nye naturoplevelser gang på gang

Indsendt af Thyra Carøe

Jeg har boet med min familie på kanten af Vejle Ådal i 19 år og hver dag nyder vi oplevelserne herude: -de smukkeste sol opgange og nedgange -stilheden når man kommer hjem fra byen -de stjerneklare nætter uden gadelys -mosekonens bryg i dalen, hvor man kun kan se trætoppene -magien, når månen skinner på en sneklædt ådal -naturens styrke og brutalitet, når det stormer og regner osv osv

Historisk! Vikinger! Ravningbroen!

Indsendt af Tina Holck

Historien rammer dig. Billeder af vikinger rammer dig sammen med lyde af rustninger og heste. Forbindelsen til Kongernes Jelling og datidens kommunikation rammer dig. Ravningbroens konstruktion og forudseenhed er eminent. Tidens opfattelse af og reaktion på mulighederne er som att se ind i et fremtidslaboratorium.

Bindeballestien

Indsendt af Lone Bech

Jeg har den store fornøjelse at cykle fra Vejle til Vingsted hver dag i den fantastiske natur med skov, snoet å og en masse dyreliv. De små broer og snoet sti gør oplevelsen helt perfekt og er en dejlig start og afslutning på dagen - ren mental terapi.

Voldsomt smukt og voldsomt interessant

Indsendt af Bente Lykkegaard

Når jeg har gæster fra andre egne af landet, er det min store fornøjelse at køre dem en tur fra Vejle å’s udspring i Engelsholm Sø, over Tørskind, Vork, Ravning, Kærbølling og Skibet. Landskabet er utroligt charmerende, skiftende, kuperet og efter danske forhold voldsomt smukt. Hvis man står ud af bilen er der desuden steder, som fortæller om geologi, kultur og historie: F.ex Engelsholm Slot, Randbøldal, Runkenbjerg, Tørskind Grusgrav, Ravningbroen, Troldborg Ring, Haraldskjær m.fl. Spændende og imponerende smukt på alle årstider. Bevæger man sig få kilometer vest for Ådalen, kan man desuden som “sidegevinst” opleve den store kontrast mellem det østjyske istidslandskab og hede- og plantagelandskabet omkring Randbøl.

Vejle Ådal

Indsendt af Pernille Bølkov

Mine 3 børn er opvokset med Vejle Ådal i baghaven - vi har cyklet meget på stien der vi har overnattet i de shelter der ligger langs Vejle Ådal - Et meget smukt sted, der er mange smukke steder at stoppe på vejen - bla et gammelt jernbane museum og en gammel købmand

Skønt område på alle årstider på alle tider af døgnet

Indsendt af A

Altid skønt

Idyllen vil ingen ende tage

Indsendt af Søren

På rejsen gennem ådalen, scenen ændrer sig hele tiden, hvis ikke det er landskabet så er det lyset, dyrelivet eller den pludselige blæst der vælter alt om kuld - en tur gennem ådalen bringe dig gennem historie, forelskelse, fordybelse, sindero og bringer dig gennem alle 4 årstider - hvilket privilegie at kunne cykle igennem den 2 gange om dagen - blot for at møde på arbejde - så er man altid glad og klar på dagens opgaver

Kyst-til-kyst

Indsendt af Morten Hilger

Familecykling med det ene klare mål at smide en sten i havet på vestkysten får den ultimative start gennem Vejle Ådal - dalen hvor Vikingerne altid har vidst, at der var skønt og frodigt at være. En tur med mange stop: fra kys-til-kys kunne den også kaldes. Den afføder stolte børn, der efter gennemførsel nu har en stor oplevelse i rygsækken til livets landevej, som ingen kan tage fra dem igen. Først gennem de østjyske istidsskulpturer til slut de store mammut-sletter mod vest. Man kan ikke undgå at leve sig ind i landskabets historie eller blot nyde det.

Et skønt sted for ALLE

Indsendt af Mette Ravn

Vejle ådal er et skønt sted for alle og på alle tider af året. Du kan vandre, cykle, løbe eller bare opleve den friske luft og skønne natur, endda med kig til vinstokke. Jeg cykler her hver morgen, og det er ganske enkelt fantastisk 😁

At gå tur med en god ven.

Indsendt af Kirsten Holm

Den forårsdag i maj måned gik vi en vidunderlig tur i Vejle Ådal. Vi talt om vores hverdagsliv og de emner som nu trængte til at blive fortalt. Af og til stoppede vi op, stod tavse og bare lod krop og sjæl fyldes af den smukke natur.

Morgenguld

Indsendt af Louise From Retz

På vej til børnehaven måtte min datter og jeg bare stoppe op og i stilhed nyde dette syn af solopgangen over Buldalen i Vejle Ådal. Det var koldt, men de forfrosne fingre og tæer værd. Min datter husker stadig øjeblikket som noget ganske særligt.

En”blandet landhandel”

Indsendt af Mette Køhler

Elsker bare Vejle Ådal med dens stejle bakker, vådområdet Kongens Kær, cykelruten ad den gamle Vandelbane og åerne. Her er fugleliv og vilde blomster. Her er naturlejrplads og ro. Her er skov og strand.

Kongens Kær og Kirstinelyst shelters

Indsendt af Johnny Emborg

Vejle Ådal byder på mange forskellige naturoplevelser. Helt tæt på Vejle, kan man gå eller cykle en tur rundt om Kongens Kær, der er blevet det nye slaraffenland for fugle, blot en spytklat fra centrum. Søndag d.7/10 cyklede vi runden i det dejligste solskinsvejr. Vi fik et glimt af en fiskehejre, ænder i massevis og store smukke svaner. I de sumpede engarealer gik køerne og græssede. Tager du lidt længere ud i Ådalen, støder du på Randbøl Hede, hvor der er mulighed for at overnatte i shelters eller blot gå en tur i hedelandskabet. Her er der også unikke naturoplevelser, minder fra 2. Verdenskrig samt et oplevelsescenter der fortæller om naturen og landskabet. Vi havde en overnatning sidst i marts måned. Det blev lidt koldt for tærene sidst på natten, men hyggen omkring bålet om aftenen var helt i top.

Smuk og varieret natur med stænk af kultur

Indsendt af preben Jensen

Ådalen skal opleves fra Naturstien. Den er varieret i sin landskabs-form, på begge sider dukker overraskende smukke udsigter op, der frister til at gå eller cykle på opdagelse i. Samtidig er den på en lang strækning udstyret med gamle jernbanestationer, der frister turisten med et hvil og en bid brød. Nærmest Vejle ligger et par søer eller kær, som rummer et stort udsnit af de danske fuglearter fra blishøns til Kongeørne og derfor giver daglige glæder for de mange, der bor nærved. Åen er livsnerven i dalen, den der sætter dagsordenen med sine sving og sit dyreliv. Og så ligger der i den øverste ende af ådalen en perle af en gammeldags købmandsgård, som tiltrækker de besøgende. Mange af dem lader sig også friste af en tur ud i dalen, enten til fod, eller på cykel. - Ådalen er unik i det danske landskab. TAK for den!

Havørne i Kongens Kær

Indsendt af Gert Guttenberg

Kun lige godt en kilometer fra Vejle Midtby havde jeg glæden af et se et havørnepar udfolde sig i Kongens Kær. Først med øvelser med at flytte en stor gren - derefter på jagt efter gråænder, som med nød og næppe reddede livet - for at slutte af med et velfortjent bad i den varme sommerdag.

Overvældende

Indsendt af Louise Obel Rasmussen

Lyden af hove der tølter på den gamle jernbane, Bindeballe stien. Forbi havørnene og svaner. Forbi dambrug og brusende åer. Et kig til vikingebyen og videre til Ravningbroen, gennem den helt fantastiske og enestående natur.

Mini Schweiz

Indsendt af Lene Stolberg Madsen

Vi er så heldige at have en campingplads i Egtved/Vejle Ådal. Mange af vores udenlandske gæster er meget betaget af Vejle Ådal og mange beskriver det som mini Schweiz. Vi tager selv mange ture i området på motorcykel i vores fritid, ligesom vi har haft guidede motorcykelture i Vejle Ådal. Det er det mest fantastiske landskab i landet.

Hverdag

Indsendt af Sofie

Jeg kunne komme med mange dejlige oplevelser og minder fra Vejle Ådal. Derfor er det også svært, at trække et bestemt minde ud. For mig, er Vejle Ådal en del af min hverdag. Gåture i al slags hver, eller cykelture langs bindeballestien. Det er også den glæde, det er at køre på motortrafikvejen og nyde synet af et pragtfuldt og uspoleret fugleliv. Når man bor midt i byen, er det til stor glæde, at have naturen så tæt på.

fiske efter ørreder

Indsendt af Pouelsten Holm Grabow

for mange år siden fiskede jeg i Vejle å jeg cyklede fra Vejle via den gamle jernbane til Grindsted til stemmeværket ved el. værket i ? ca 10 km fra vejle og her fiskede vi med flue en meget stor oplevelse som jeg husker på.

Kanotur på vejle år

Indsendt af René Østergaard Markussen

En dejlig dagstur fra Vejles å’ udspring og ind i centrum af vejle. Turen har det hele fra med natur og bakkerne omkring, hele vejen ind til Vejle gågade. Som man også er så heldig at sejle igennem til man ender i Vejle fjord.

Fascinerende

Indsendt af Lissi Kristiansen

Jeg har opholdt mig rigtig meget i Vejle Ådal. Og hver gang bliver jeg lige opløftet, da stedet er vildt flot og imponerende uanset årstid og vejrlig. Især er en morgentur om sommeren at fremhæve, når man går på skrænterne og morgendisen ligger under een. Vildt flot syn og meget livgivende

Del din oplevelse fra stedet

Fortæl om en naturoplevelse, du har haft på stedet - og deltag i konkurrencen om ballontur.

Opsummer oplevelsen eller fremhæv det mest interessante.
Juryen vil forære gavekurve til 10 beskrivelser, som de finder særligt inspirerende. Minimum 200 tegn.
Filformat: Jpg, jpeg, png, gif