Der vises 9/9

Nyeste oplevelser

Mandemarke Mange Minder

Indsendt af Marlon Cramers

I de 11 år jeg har boet på Møn har Mandemarke Bakker givet mig mange gode minder. Kongsbjerget er mit absolute favorit sted på Møn. Stedet her rummer umættelig mange oplevelser af natur og historie. At sidde på Kongsbjerget og se udover østmøns fredelige marker, skønne HJelm bugt og Østersøens totale fred og lumske luner, helt over mod det gamle øst Tyskland, byder på dyb reflektion af vores eksistens i nutid og datid og naturens impact på det. Mange skønne ture af meget variert art og vegetation leder op til Kongsbjerget. Her var jeg første gang til Dragefestival med min søn på 2 år. Her gik jeg stavgang ugentlig i en årrække med en skøn gruppe kvinder. Særlig mindes jeg turene i høj sne, isvinter 2010. Her stod vi og så havgussen rulle ind over Klintholm havn fra Østersøen. Her fejrede jeg min 54årige fødselsdag. Her opstod længslen at ro over Østersøen til Tyskland i kajak, når nu vi kan. Her blev vi skræmt for livet af den gale ko, som galopperede ned af bakken imod os, brølende, med verdens mest spændstige yvere svingende mellem benene og kogalskaben spydende ud af øjnene. Vandrestien gik igennem den ene del af engen hvor køerne grassede og den anden del af engen hvor kalvene hyggede sig. Og her gik vi midt imellem dem. Det endte godt, men vi glemmer aldrig billedet af den gale ko på Mandemarke bakker :)

Et overflødighedshorn af natur

Indsendt af Sascha Bendix

Møns klint er et overflødighedshorn af natur, både kultiveret og vild natur. Jeg bor her og spiser dagligt at dette overflødighedshorn og en af de skønneste bidder er Mandemarke bakker. På mountainbike bliver jeg ofte nødt til at stoppe og nyde udsigten fra toppen af Kongsbjerg og i maj og juni må jeg stoppe og ligge på maven for at tage billeder af de mange orkideer og også den sjældne sortplettede blåfugl kan man være heldig at knipse et billede af. I sandhed en lækker smagfuld bid natur hver gang jeg er der.

Udsigt fra et højdepunkt i mit liv.

Indsendt af Pia Springborg Ribers

Jeg er kommet i Høvbleget siden jeg flyttede til Møn i 1972. Når jeg sidder på toppen og ser ud over landskabet ,der strækker sig under mig lige ud i havet , synes jeg, at jeg sidder et af de bedste steder i verden. Og det er altid spændende at følge med i hvilke blomster , der blomstrer, og hvordan vejret påvirker synet af hav og himmel og landskab. Fra Høvbleget i Mandemarke bakker har jeg set solformørkelse, sne og rimdækkede landskaber, spændende fugle, holdt picnic med venner, siddet og tænkt dybe tanker , vandret i alle årene med min snart guldbryllupsgom . Det er unikt for Danmark at være i den højde og så have så kort afstand til havet . Det landskab er ALTID dejligt.

Busene er min barndomsby, og bakkerne og Høvblege mit barndomsland.

Indsendt af Lilian Pedersen

Selv om jeg i dag er 66, er det som at komme hjem når kører igennem Mandemarke og gennem de smukke og særprægede bakker videre til Busene, Jeg blev født der i 52, og hele dette område var jo vores legeplads, ved Skovhjørnet plukkede vi de første anemoner, som, Alma skulle have, hun boede midt i Busene, så fik vi et "brøsukker" som tak, husker ogsåvandre Åge som boede i en jordhule, på bakkerne, han gik med en hund der var usynlig 🤗

Op i højderne

Indsendt af michael Ingemann

En tur til Møn er ikke komplet uden en tur op i højderne i Mandemarke Bakker. Allerbedst er det at starte helt nede ved stranden: op imod Kraneled stiger udsigten over Østersøen op af horisonten og af en eller anden grund er himlen altid højere og mere dramatisk her end noget andet sted. Efter Kraneled går turen længere op, og hjertet begynder at fortælle om stigningen. Man kan selvfølgelig presse på, men også vende sig om og lade som om man blot stopper for at nyde udsigten, der kun bliver bedre og bedre. Fra toppen er et uhindret 180 graders view over Møn til Sjælland i det fjerne, og Tyskland i det endnu fjernere. Det eneste man hører er vinden, fuglene (og hjertets banken - for det går stejlt op til sidst). På turen ned - eller videre i bakkerne - kan man begynde at se detaljerne: de 18 orkidearter, de mange sommerfugle, de sorte køer. Utroligt at der findes steder som dette i Danmark!

Køllesværmer og orkide

Indsendt af Lars J Larsen

På Høvblege i Mandemarke Bakker er der altid mange dejlige planter og masser af insekter. Måske kan du få et foto af Den Sortplettede Blåfugl på en blomst af Timian, eller en af de flotte svirrefluer på en blomst af Vild Gulerod. Her blot den sjældne Timian-Køllesværmer på den almindelige Skov-Gøgeurt.

Mægtige Møns Klints unikke bagland

Indsendt af Annette Tenberg

Mandemarke Bakker hører til Møns Klints unikke og artsrige bagland. Fra den 120m høje overdrevsbakke er der den smukkeste udsigt over Østersøen. Kridtet ligger her lige under overfladen og er grobund for orkideer og hørplanter. Den særlige botanik gør stedet til hjem for sommerfuglen den sortplettede blåfugl. Her kan man vandre på Camønoen eller cykle på Danmarks Bjergetape. Og så stedet del af Nordens første Dark Sky park med en fantastisk stjernehimmel. kerneormåde for Danmarks første UNESCO Biosfæreområde.

Blandt kvæg og orkideer

Indsendt af Pia Weide Danielsen

Har i mange år besøgt Mandemarke bakker bl.a. med naturvejleder, hvor vi fik god viden om de forskellige orkideer. Har tidligere fejret pinse med medbragt mad øverst oppe blandt kvæg og med jordens bedste udsigt.

Store oplevelse i lys og mørke

Indsendt af Ole Suldrup

Manddmarke Bakker er et fantastisk område, hvor der oplevelser både dag og nat. Om dagen et fantastisk bakket landskab med, hvor der er en fantastisk udsigt over det omliggende landskab, bla. Møns Klint og ud over Østersøen, hvor man i klart vejr kan se helt til Rügen. Nede i landskabet kan men det meste af året se mange forskellige smukke Orkideer og området plejes hele tiden af græssende husdyr, som sikrer at der er plads til blomsterne. Om natten er det en kæmpe oplevelse at tage på insektlysning. Der findes et utal af forskellige insekter, som kommer frem ved det mindste lys man tænder. Et helt fantastisk sted

Del din oplevelse fra stedet

Fortæl om en naturoplevelse, du har haft på stedet - og deltag i konkurrencen om ballontur.

Opsummer oplevelsen eller fremhæv det mest interessante.
Juryen vil forære gavekurve til 10 beskrivelser, som de finder særligt inspirerende. Minimum 200 tegn.
Filformat: Jpg, jpeg, png, gif