Der vises 11/11

Nyeste oplevelser

Stjernestunder med familien

Indsendt af Mia L. S.

Siden starten af 00'erne har Borresø været et af min familie og jegs absolutte favoritsteder at tilbringe vores søndag sammen i båd. Vores sejlture på Borresø har givet ufattelig mange stjernestunder med hinanden. Det er et fantastisk sted at tilbringe nogle timer sammen, slå hovedet fra, nyde udsigten og bare sidde og kigge ud på alt det smukke!

Forår ved Borresø

Indsendt af Cecilia Filipsson

Mine børn og jeg nyder Borresø på alle tider af året. Her er det maj måned i år, hvor vi nyder det gode vejr sammen med ismulen Fagur. Både hest og datter var i vandet. Særligt denne sommer har Fagur nydt et køligt dyp. Faktisk flere gange ugentligt. Pt plukker vi svampe ved Borresø

Morgenstund

Indsendt af Nanna Iversen

Smuk udsigt over borresø (slåensø) en august morgen, tog hesten og jeg på tur ned til Borresø. Vi farede vildt i skoven og endte ved slåensø. Den smukkeste morgen og det bedste måde at starte dagen på.

humør

Indsendt af susanne Therkildsen

Når mit humør er lidt nede , så går jeg til Borresø, det område er simpelthen lise for sjælen , det hele er så stille , når så der kommer kajakker emmer alt af at det er det helt rigtige sted ,at få good to go i kroppen venlig hilsen susanne Therkildsen

Paradiset

Indsendt af Marlon Cramers

Min første vandretur alene i Danmark gik jeg fra Silkeborg til Ry langs Silkeborgsøerne, en skøn efterårsweekend 2007. Med (for) stor rygsæk, mine spritnye Hilleberg Akto, Jetboil, liggeunderlag og sovepose, mit varmeste tøj, Digestive og smøreost, som jeg mest husker af maden på denne tur. Jeg havde meget at lære på det tidspunkt om den nordiske friluftskultur. Efter jeg var flyttet til Møn stiftede jeg bekendtskab med begrebet friluftsliv, som siden har bragt mig ud på mange skønne vandreture i den Danske natur. Den første tur alene vil dog altid blive en særlig tur, ikke mindst fordi den var så smuk, på så mange måder. Paradiset og øerne i søerne helt nede i bunden en skøn diset efterårsmorgen. Flotte, store og mange forskellige svampe. Udsigten over søerne fra højden i skøn efterårs solnedgang. Alpevidter og afvekslende skov i meget variable højdemeter.

Borresø - på den og ved den.

Indsendt af Michael Bank

Borresø er for mig roen i kajak en stille søndag morgen med dis og lav sol. Svanerne ligger med hovedet gemt bag vingerne og hejrerne står i skjul langs bredderne. Men også den fantastiske udsigt over søen fra toppen af lyngbakkerne i Sejs, som er det ideelle sted at fornemme årstidernes gang på søen. Fra båd- og bademylder om sommeren til stille, frost og islag om vinteren.

Kanotur med naturoplevelser

Indsendt af Preben Bach

Fantastisk at sejle med kano på Borresø. At væve sig ind imellem øerne i Paradiset og opleve isfuglen som en blå pil henover vandoverfladen - eller at se fiskeørnen slå ned i vandet efter fisk. Det hører til nogle af mine største naturoplevelser. Og skulle den mere end 150 år gamle Hjejle sejle forbi, er det også med til at sætte kulør på den i forvejen smukke natur.

Vinterbader / helårsbader

Indsendt af Gitte Broberg

Jeg nyder den flotte natur og Borresø hver morgen - næsten - når badeturen skal klares. Har boet i Sejs i snart 35 år, men har ikke altid været en vandhund. Men min badeveninde på snart 88 år, lærte mig at vinterbade, og jeg har nydt det de sidste 5 år.

Søerne ved Sejs-Svejbæk

Indsendt af Jane larsen

Jeg bor i Sejs-Svejbæk og nyder mine daglige løbetur langs søen Smuk natur året rundt, En sø i byen , som bliver brugt af mange mennesker dagligt, kano, kajak og svømmeture Et unikt sted og jeg værdsætter hver dag at mit hjem ligger ved Danmarks smukkeste søer

Bynær sø- og skovnatur, når det er bedst

Indsendt af Simon Iversen

Jeg er vokset op ved Borre Sø og har oplevet gennem små 30 år, hvordan søen og området omkring har givet glæde til både fisk, fugle, mennesker og andre pattedyr. Som natur- og fugleinteresseret glæder det mig inderligt, at Borre Sø er hjem for alt fra isfugl til havørn og odder. Disse kan nu ses regelmæssigt - også odder - til stor misundelse blandt natur-aficionados fra andre dele af landet. Desværre er områdets dyreliv underlagt forstyrrelser og gener fra motorbåde med 250 hk-motorer (eller mere), da der ikke er nogen de facto kontrol eller begrænsning på disse fartøjer. Skiltning med fartbegrænsninger hjælper ikke. Men for at give en positiv og opløftende krølle på dette lille skriv, så vil jeg opfordre folk at slå et smut forbi søen, når der er is på, da jeg selv i vinters havde den vildeste oplevelse med 3 (!) havørne, der landede på isen ca. 50 m fra bebyggelsen på den nordlige bred af Borre Sø.

Fantastiske ture i noget af dk's smukkeste natur

Indsendt af Johannes Nipper

Vi har været på mange helt igennem fantastiske kano og campingture på de primitive lejrpladsen omkring Borre sø, og især området mellem Borre sø og slåen sø er helt magisk. At ligge på østre gåsekær og se hjejlen dampe forbi mens ungerne fisker fra kano - så bliver det ikke mere fredfyldt og harmonisk.

Del din oplevelse fra stedet

Fortæl om en naturoplevelse, du har haft på stedet - og deltag i konkurrencen om ballontur.

Opsummer oplevelsen eller fremhæv det mest interessante.
Juryen vil forære gavekurve til 10 beskrivelser, som de finder særligt inspirerende. Minimum 200 tegn.
Filformat: Jpg, jpeg, png, gif